2. maj 2016

Åben by i Vammen

Vammen stedet hvor tingene sker -

Vi indbyder til Vammen Åben By, søndag den 22. maj 2016 fra kl. 10.00 til 16.00. 

Formålet med at holde Åben By er at “introducere” Vammen som et godt sted at bo, med mange muligheder. 

Vammen byder på daginstitutioner, hal, købmand, erhvervsliv og et meget rigt foreningsliv, se www.vammenby.dk . 

Byen har blandt andet stået sammen om at få lavet hal, oprettet friskole, efterfølgende med børnehave og vuggestue. 

Senest er der blevet etableret stort legeområde og en grøn kile gennem byen med sti forløb med mere. 

Vammen ligger centralt i Midtjylland, midt i den skønneste natur ved skov , Tjele Langsø og Skals Å. 

Vi vil gerne invitere, kommende indbyggere, kommende bruger af vores tilbud, samt andre interesseret til at komme og se det hele. 

På dagen vil man blive budt velkommen af lokale guider, der vil blive udleveret en præsentationsmappe og guiderne vil informere om program for dagen, samt vise hvor udstillinger af håndværker, pengeinstitutter, ejendomsmægler, huse til salg står åben, samt de lokale butikker og foreninger holder til enten på stadepladser, eller holde åben på adressen. 

I medierne skriver de nu, at der sker flytninger fra de større byer og ud til de mindre lokalsamfund, hvor nærhed og omsorg vægter mere og mere. 

Vi ved det er dejligt herude, og hvad vi synes der er dejligt, vil vi gerne dele med andre. 

Se mere - Vammen Åben BY

 

Tilbage til oversigten

Følg med på Facebook

Læs også

bubble