24. november 2016

ENGLESTUE

Årets englestue tager jer med ind i Vinter-Undreland, et magisk sted, som kun opstår, når vi skaber og deler med hinanden. Gennem poetisk leg, nysgerrighed og undren eksperimenterer vi med vores forståelse af julen. Ud af alt dette folder Vinter-Undrelandet sig.

Vinter-Undreland er en anderledes julestue, som vi langsomt klippeklistrer frem. Det er et sanseligt univers, væk fra byens juletravlhed, hvor man kan lade freden sænke sig og komme i julestemning sammen med hele familen. Dag for dag udvikler universet sig. Vi byder på en kop varme og lidt knas til den søde tand, og så lader vi julestemningen sprede sig. Gå på opdagelse, slap af og mærk, hvor hyggelig julen er.

Vinter-Undreland, årets englestue, er skabt af Mejse Damsoe Jeppesen og Ditte Lundsgaard Nielsen, som tilsammen udgør URO*, der laver eksperimenterende kunst- og kulturworkshops for børn og unge.

ENGLESTUE er åben for familier med børn i alle aldre den 10-11 og 17-18 december mellem kl. 13 og kl. 16. Man kan komme og gå, som man har lyst. Ingen billetbestilling er nødvendig, man betaler efter konceptet "Betal, hvad du vil". Det betyder, at du selv vurderer, hvad din oplevelse var værd, og betaler derefter.

Tid: 10-11 og 17-18 december mellem kl. 13 og kl. 16. Kom og gå som du har lyst.

Sted: Carte Blanche, Værkstedsscenen, Ammunitionsvej 6

Besøg Carte Blanche

Entre: Betal, hvad du vil

Tilbage til oversigten

Følg med på Facebook

Læs også

bubble