Natureventyr og lykkehjul i børneskoven i Ørum
Tag med i børneskoven i Ørum og oplev natureventyret ’Adil og Amira skaber fred i Futdalen’.
Undervejs på ruten hører I om rumpenisser, hekse og trolden, der alle er en del af Futdalen, men frygt ikke – de er helt ufarlige.
Når I kommer retur fra natureventyret, er vi vært ved en kop varm kakao ved madpakkehuset.
I anledning af julen har der været nisser på spil i skoven. Vi har i hvert fald set spor efter dem. Opdager I nogle undervejs på jeres tur, er der en lille overraskelse til børnene. Der er også mulighed for at bruge lykkehjulet i børneskoven – her er der gevinst hver gang!
For at kunne gå natureventyret skal I først hente appen ’natureventyr’ fra Appstore. Sørg også for, at telefonen er fuldt opladet på dagen.
Parkering
Parker ved Plejecenter Højvangen, Højen 1, 8830 Tjele.
Parker ved Plejecenter Højvangen, Højen 1, 8830 Tjele.
Herfra skal I følge nissehuer ned til børneskoven. Her står vi klar til at give jer en introduktion til natureventyret og lykkehjulet mellem kl. 10-14. Har I ikke mulighed for at deltage i dette tidsrum eller denne søndag, så husk at natureventyret og børneskoven altid er åben på egen hånd og klar til at give jer en skøn naturoplevelse.
Ruten
Ruten er cirka 1 km lang. Det meste foregår på græsstier, men enkelte steder er der stigninger i den kuperede Futdalen. Har I klapvogn med, så er det muligt at gå en anden vej, så I undgår stigningerne, men stadig kan følge eventyret.

Målgruppen for eventyret er børn i alderen 3-6 år – men det er også en hyggelig fortælling for større søskende.