Man kan sagtens forstå, hvorfor de unge mennesker lader som om, de er glade!
Det er deres forsøg på svar på de massive forventninger, der er til dem: Forventninger om at kunne lykkes, når ”de nu har alle mulighederne, verden er åben for dem, og at de kan, hvad de vil, bare de gør det så godt, som de kan”.
Friheden er overvældende, men der er i højere grad tale om idealer, der er umulige at leve op til; netop fordi, de er idealer og altså ikke målbare. Det er diffust. Idealerne efterlader de unge frit svævende helt uden en klar fornemmelse af, om de faktisk gør det godt nok. Lykkes. I skolen. I fritiden. I livet.
