Latinerly laver ændringer efter genåbning ...
Ly har siden genåbning den 21. april haft rigtig mange unge mennesker på besøg, det har vi været glade for, men det har desværre også haft sine negative sider.
Vi er af den klare opfattelse at den unge del af vores gæster, ikke udviser den fornødne respekt for de få restriktioner vi alle SKAL overholde.
Det kulminerede torsdag aften med gentagende mangel på respekt for Coronaregler, hærværk, trusler mod personalet og vold mod en af vore gæster. Det tolererer vi ikke på Latinerly.
Det får fremadrettet følgende konsekvenser. Gældende fra idag d. 7. maj, hæver vi derfor aldersgrænsen til 20+.
Det vil sige at der er ingen adgang efter kl. 18.00 for unge under 20 år, med mindre de er i selskab med deres forældre.
Er du/I under 20 år og har bestilt bord denne weekend er reservationen hermed annulleret.
Der vil være krav om fremvisning af ID i døren.
Vi ønsker fortsat at Latinerly skal være et trykt sted at besøge, og det mener vi dette kan være med til at gøre. Det bliver desværre de få, der ødelægger det for de mange..