20. marts 2020

Fit med Fitness 8800

Mist ikke gejsten! 

Alle indendørs sport- og træningsfaciliteter er lukket ned, hvilket betyder at du ikke kan træne i Fitness 8800 og CrossFit 8800, som du plejer.

Hos CrossFit 8800 på Vævervej 4 er det muligt at træne udendørs, hvilket stadig er tilladt. Fitness 8800 opfordrer jer til at følge myndighedernes anbefalinger angående forsamlinger og hygiejne; tag hensyn til hinanden, hils pænt hvis der er nogen i forvejen og behandl udstyret ordentligt.

Herudover tilbyder Fitness 8800 gratis virtuel fitness-undervisning. Du skal blot hoppe i træningstøjet, melde dig ind i Facebook gruppen ”CoronaFit 8800 – web based workouts every day” og følge med, da de her uploader træningsvideoer to gange dagligt – oftest live, så vi kan træne sammen, hver for sig.

 

Ekstra service til alle medlemmer i Fitness 8800: 

Som medlem har du ret til at blive kompenseret for dit betalte medlemskab i den periode hvor centret er lukket – da du desværre ikke kan få den service, du har betalt for.

Fitness 8800 giver derfor mulighed for, at du gebyrfrit kan sætte dit medlemskab i bero fra 16/3 indtil centrene igen kan åbne. Vil du benytte dig af denne mulighed, skal du kontakte dit center på hhv. mail@fitness8800.dk eller mail@crossfit8800.dk.

De ved ikke hvor længe dette kommer til at stå på, og derfor ved de heller ikke hvad konsekvenserne bliver for den fortsatte drift af centrene, når Corona-epidemien er drevet over. Men én ting er sikkert, deres faste udgifter skal fortsat betales, og der står ikke en kæde og en kapitalfond bag dem - Fitness 8800 opfordrer dig hermed til at tænke lidt frem, inden du sætter dit medlemskab i bero og dermed fjerner deres indtægt. 

Mens alt dette står på, vil de bruge tiden på at servicere maskiner, og optimere centrene så det hele står knivskarpt til de åbner igen.

Find Fitness 8800s gratis virtuel fitness-undervisning her

Læs mere om Fitness 8800

Tilbage til oversigten

Følg med på Facebook

Læs også

bubble