9. maj 2018

Erik Rasmussen starter på Hald Ege Fri-Høj-Efterskole

Ny sports- og fodboldansvarlig på Hald Ege

 
ERIK RASMUSSEN – tidligere træner i bla. FC Midtjylland, AGF og indtil i går i Vendsyssel FF – ANSAT SOM LÆRER PÅ HALD EGE HØJ-, FRI- & EFTERSKOLE.

Erik Rasmussen bliver til august ansat som sports- og fodboldansvarlig på Hald Ege Høj-, Fri- & Efterskole. Han skal her have ansvaret for den fortsatte udvikling af skolernes ambitiøse sportsprofil – primært fodboldlinjerne, der tæller ca. 100 entusiastiske fodboldelever.
 
Hald Ege har i forvejen en skarp profil indenfor sport, og ønsker at tilbyde endnu flere muligheder, som Erik Rasmussen skal stå i spidsen for.

Erik Rasmussen skal ligeledes være ansvarlig for en videreudvikling af denne dannelsesrejse for alle elever til Afrika og her selvfølgelig helt oplagt trække på de erfaringer, kontakter og den kærlighed, han har til kontinentet. Ligeledes skal der i den nystartede højskoleafdeling – Højskolen Hald Ege – udvikles en NGO-uddannelse, hvor højskoleelever klædes på til NGO-arbejdet med ophold i Sierra Leone eller Ghana.

”Vi er stolte over at kunne præsentere Erik Rasmussen på Hald Ege”, siger skolernes forstander Erik Junker. ”Han er det helt oplagte valg for os, fordi han på fornem vis personificerer hele vores dannelsesprojekt – det vi vil med eleverne: Men udgangspunkt i en passion for fodbold og en lyst til at blive så god en fodboldspiller som overhovedet muligt, skal han udvikle fodboldlinjens elever og lærere, så alle får det bedste frem i hinanden. Men samtidig præsentere eleverne for noget, der er dem umiddelbart fremmed men som griber dem, gør noget ved dem og giver dem andre perspektiver på deres liv: Afrika f.eks. Den kombination glæder vi os til - via Erik - at forædle yderlige, så vi virkelig får rykket eleverne”. 

Skolen har i forvejen sportsprofiler som tidligere bjergkonge fra Tour de France Michael Rasmussen samt Ann Grete Nørgaard og Line Uno fra Viborg HK ansat. 

For yderlige kommentarer: 
Erik Rasmussen – tlf. 91 477293
Forstander Erik Junker – tlf. 21489279.
 
Mere info - Hald Ege Efterskole

Billede venligst udlånt af Hald Ege Efterskole

Tilbage til oversigten

Læs også

bubblemedia