22. august 2016

Til september kan Carte Blanche og CoreAct igen præsenterer BESKÆRING. En poetisk dokumentar om, hvordan vi forholder os til demens og det at blive ældre.

I BESKÆRING bevæger vi os gennem en billedhave, et overdådigt billedunivers af træer, buske og blomster.  Udvalgt blandt 5.000 lysbilleder taget af overstadsgartner Willy F. Hansen igennem 70 år. Vi stopper op, zoomer ind og fordyber os.

De mange lysbilleder flettes sammen med performernes minder fra plejehjemsbesøg. Med projektet "Det Rullende Rum" har CoreAct besøgt 14 plejecentre. Hvert sted har de trillet en hjemlig stue på hjul ind på plejecentret og inviteret beboerne indenfor til kaffe og en snak om fortiden. I forestillingen dykker vi ned i minderne om mødet med de mange gamle og deres forunderlige verden af krogede og til tider opbrudte fortællinger.

Hvordan forholder vi os til at blive ældre? 
Med disse livsglimt og det farverige billedunivers undersøger forestillingen demenssygdommens opløste virkelighed. Et sted hvor tid og rum ophæves… Både et fantastisk sted, hvor man har levet flere liv samtidigt, men også et uhyggeligt sted, hvor man hverken kan finde sig selv eller finde ud.

Forestillingen stiller spørgsmålstegn  ved, hvordan vi forholder os til de forandringer, som følger med det at blive gammel. Hvordan griber vi det an, når vi står på sidelinjen og ser, at vores bedsteforældre, forældre, livspartnere eller venner pludselig begynder at forandre sig, at minder og realiteter forvrides eller helt opløses? Følger vi med dem ind i denne nye verden, eller står vi frustrerede og irriterede udenfor og insisterer på det, vi kalder virkeligheden?

Tidspunkt: 13. og 14. september kl. 20.00

Alder: fra 12 år

Billetbestilling: Billetter og info her

Pris: BESKÆRING er en del af Carte Blanches nye billetkoncept "Betal hvad du mener oplevelsen var værd". Du booker altså din billet gratis og betaler først ved udgangen.

Varighed: 65 min.

Skabt af: Carte Blanche og CoreAct

På scenen: Anika Barkan og Helene Kvint

Instruktion: Sara Topsøe-Jensen

Teknik: Karsten Nisbeth

Afvikler: Troels Lindebjerg

Lyddesign: Astrid Randrup

Kostumedesign: Beth Justesen

Musik af: Nikolaj Hess, Thomas Koppel, Ryuchi Sakamoto, Arvo Pärt m.fl.

Tilbage til oversigten

Følg med på Facebook

Læs også

bubble